WorkPoint A/S og Esbjerg er blevet et bedre match

 

Selvom WorkPoint oplever vækst og nye forretningsmuligheder på det europæiske marked, vurderer den internationale softwareproducent, at tiden nu er inde til at skrue op for indsatsen i det esbjergensiske lokalområde. Det går stærkt med udviklingen af Esbjergs erhvervsliv. Byen har de senere år tiltrukket flere større – og også flere videnstunge og projektorienterede- virksomheder. Det ser man et kæmpe mpotentiale i hos WorkPoint, der har stor erfaring med at håndtere behovene og kompleksiteten hos særligt dén type virksomheder.

Man kan sige, vi vender tilbage til rødderne. Vi har altid været engageret i lokalsamfundet og har da også allerede en række lokale kunder, men grunden til, at vi nu for alvor har øget det lokale fokus, er, at Esbjerg også har ændret sig. WorkPoint og Esbjerg er ganske enkelt et bedre match i dag end tidligere, og derfor er det det rette tidspunkt at skabe mere lokal opmærksomhed vores løsninger, forklarer WorkPoints marketingchef, Rolf Winther Christiansen.

WorkPoint, der i april 2017 flyttede ind i det markante White House på Esbjerg Brygge, er eksperter i at sætte viden i system og fremtidssikre processer og arbejdsgange. It-virksomhedens produkter bygger oven på Microsofts platform, SharePoint og SharePoint Online, og til porteføljen hører blandt andet sags- og dokumentstyring, emailstyring samt kontrakt- og kontaktstyring – alt sammen tilpasset og testet i forhold til virksomhedens specifikke behov.

 

Struktur optimerer arbejdsgange

WorkPoint sælger typisk løsningerne som abonnementer. – Det er både med til at fremtidssikre vores forretning og skabe effektive, moderne, digitale arbejdspladser, fordi vi løbende kan videreudvikle, servicere og opdatere kundens produkt, pointerer Rolf Winther Christiansen og uddyber:

For os handler det om at kunne hjælpe lokale virksomheder med at reducere spildtid ved at systematisere rutineopgaver i SharePoint og Office 365. Ved at strukturere bløde data som
dokumenter, mails, kontrakter og meget mere, bliver virksomheden i stand til at arbejde mere effektivt og konkurrencedygtigt og øge vidensdelingen.

I forhold til det populære produkt WorkPoint 365 har it-virksomheden de senere år primært udviklet løsninger og apps med fokus på cloud-markedet. Også på det punkt forventer WorkPoint at kunne optimere arbejdsgangene i det esbjergensiske erhvervsliv, da særligt mindre og mellemstore virksomheder har et efterslæb, når det drejer sig om tilliden til cloud-platforme.

 

Vi vil gerne skabe mere lokal opmærksomhed om vores løsninger, lyder det fra WorkPoints marketingchef, Rolf Winther Christiansen.

 

Arrangement for lokale virksomheder

Torsdag den 28. marts kl. 10 afholder WorkPoint et gratis arrangement for alle interesserede virksomheder i lokalområdet. Programmet byder på en komplet introduktion til softwareløsningerne.

Udover at demonstrere grundlæggende funktioner som dokument- og emailhåndtering og løsninger til projekt- og kontraktstyring, HR og persondataforordningen vil WorkPoint gerne vise, hvordan en individuel softwareløsning kan hjælpe med at håndtere både små og store virksomheders specifikke behov og udfordringer.

Tilmelding kan ske via www.workpoint365.dk/events