Organisationsændringer i softwarevirksomheden WorkPoint

 

Søren Brodersen er ny COO og skal bl.a. understøtte strategien, mens Michael Schau skifter position til den nyoprettede stilling som Support og Service Manager

Skalerbar entreprenørånd

Som ny COO bliver Søren Brodersen ansvarlig for økonomi, HR og generel administration. Han skal fortælle historien bag tallene og sikre, at økonomien også hænger samen i forhold til strategien og det ambitiøse vækstmål på 50% for 2020. Han bliver sparringspartner for orga- nisationen samt den øvrige ledergruppe, når det handler om mål, KPI’er og strategiopfølgning.

Søren Brodersen har et klart fokus, ”For mig handler det om, at vores administrative processer skal understøtte vores strategi, og derfor skal de være skalérbare. Vi skal sikre, at den vækst, vi jagter, kan håndteres og supporteres med lette administrative processer, så vi kan bevare den entreprenørånd, der skabte vores fantastiske produkt.

 

Fra fysisk lager til skyen

For Søren Brodersen er det nyt at arbejde i en it-virk- somhed. Med en baggrund hos Holger Christiansen/ Bosch og Vestas er han vant til at have fysiske produk- ter på lager, og salg af licenser og rådgivningstimer er en ny boldgade. Men hans erfaring og tilgang matcher faktisk rigtig godt med tankerne bag WorkPoint, ”Min passion omkring økonomi, rapportering og processer betyder, at jeg arbejder ud fra en faktuel og standardiseret tilgang, som gør det nemmere at sætte de rigtige byggeklodser sammen”, fortæller den nye COO. Det samme gør sig gældende for WorkPoint, som bygger på standardmoduler.

 

Tal og mennesker

Mens økonomi og personaleledelse sidder på rygradden, er selve HR-ansvaret nyt og en opgave, som Søren Brodersen glæder sig til. ”Jeg har altid godt kunnet lide at arbejde med mennesker, og kombinationen af tal og mennesker passer mig rigtig godt. Jeg glæder mig til at støtte op om organisationen og sparre med såvel mellemlederne som resten af huset og give dem feedback i øjenhøjde. Til en start er jeg måske lidt på udebane i forhold til det tekniske, men da jeg jo samtidig er en typisk WorkPoint bruger, vil jeg kunne udfordre dem på, hvad der er smart i forhold til forretningen og stille nogle af de spørgsmål, som vores kunder vil gøre”.

 

Tech er fremtiden

At blive en del af WorkPoint og en ny branche betyder noget for Søren Brodersen, ”Teknologi er noget af det, Danmark skal leve af i fremtiden, og det er spændende at blive en del heraf. Alt kommer fremover til at indeholde en eller anden form for teknologi, og det at kunne supportere virksomhedernes forretningskritiske udfordringer i hverdagen med WorkPoint glæder jeg mig meget til”, slutter Søren Brodersen.

 

Proaktiv support og service

For at skabe et stærkt fundament for en proaktiv support indsats hvor man hurtigt og effektivt kan hjælpe partnere og kunder med WorkPoint, er der oprettet en ny stilling som Support og Service manager. Den post får Michael Schau ansvaret for, og med mere end 20 års erfaring som softwareudvikler, 15 års erfaring med SharePoint og de seneste 7 år som konsulent og udvikler hos WorkPoint er han den perfekte kandidat.

Michael Schau brænder for at forbedre supporten, ”Vi skal være på forkant med de problemer, der potentielt kan opstå for kunderne, inden de sker. Det kan vi bl.a. ved at forbedre vores monitorering af kundernes løsninger, så vi fanger eventuelle problemer, der opstår hos kunderne langt tidligere, og helst inden de opstår.

 

Få mere ud af investeringen

Michael Schaus stærke tekniske fundament og indgående kendskab til WorkPoint-produkterne fornægter sig ikke, når han kigger på mulighederne for at give kunder og partnere øget service. ”Vi arbejder med at forbedre de Service Level Agreements, som vi tilbyder kunderne, så de kan få den bedst mulige service. Og så håber jeg, at flere kunder vil gøre brug af serviceaftaler med rådgiv- ning til, hvordan man konfigurerer og bruger sin WorkPoint løsning, så de oplever det fulde potentiale, og så de kan udnytte deres investering i WorkPoint bedst muligt.

 

Høje forventninger

WorkPoint handler om vidensdeling, og Michael Schau glæder sig til at overføre hans tekniske viden til support teamet, så kunderne og partnerne vil opleve, at support teamet kan svare på henvendelser og løse flere sager hurtigere end hidtil. Og så er ledelsesansvaret nyt for Michael Schau, ”Som leder af et support team bevæger jeg mig ind på uvant grund, og jeg ser frem til de udfordringer, det medbringer. Heldigvis kommer jeg med en masse erfaring, som jeg kan dele ud af, og jeg glæder mig til at udvikle og optimere WorkPoints service og support team.”

 

Kontakt

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

COO, Søren Brodersen

Tlf. +45 2276 7926

Support og Service Manager, Michael Schau

Tlf. +45 2221 7772