Gold Partner

Proactive peger på WorkPoint som effektiv standardløsning til styring af sager og projekter

ProActive, der i medierne er udråbt til en af elitesoldaterne i Microsofts danske forhandlerkanal, peger nu på WorkPoint som en meget interessant forretningskritisk løsning, der bygger oven på SharePoint.

“Vi oplever, at der er et behov i markedet for at kunne få leveret effektive implementeringer af standardløsninger til projektstyring og sagshåndtering. WorkPoint fangede vores interesse, fordi løsningen både er brugervenlig og implementeret med stor respekt for SharePoints egen arkitektur. Og så er WorkPoint leveret og serviceret lokalt i Danmark, hvilket er vigtigt for mange kunder,” siger direktør Gorm Priem.

Strømlining af sagshåndtering og projektstyring

ProActive leverer it-løsninger og konsulentydelser med fokus på kommunikation, proceseffektivisering, vidensdeling og samarbejde og står stærkt på markedet for videnstunge virksomheder med en stor grad af sags- og projektarbejde.

“I Danmark findes der mange mellemstore og store rådgivningsvirksomheder med et stort potentiale i forhold til at få strømlinet sagsstyring og projektstyring. Resultaterne skaber vi ved at anvende et standardprodukt som WorkPoint til at optimere processer og samarbejde,” siger Gorm Priem.

Proactive løsninger bygger på Microsoft teknologi

ProActive har fokus på at skabe afgørende forretningsmæssige fordele med Microsoft teknologi. ProActive hjælper deres kunder igennem rådgivning og ved at levere forretningskritiske it-løsninger, som forandrer og effektiviserer deres forretning.

ProActives løsninger udvikles og implementeres på de nyeste software-platforme fra Microsoft. ProActive er derfor certificeret Microsoft Gold Partner og løb desuden med priserne for Årets Cloud Services Partner og Årets Portals and Collaboration Partner ved Microsoft Partner Awards 2012.

ProActive
+45 8232 3232
info@proactive.dk
http://www.proactive.dk/

Find ud af om WorkPoint 365 er noget for din virksomhed

Tilmeld dig et af vores webinarer og se hvordan WorkPoint 365 kan styrke videndelingen i din virksomhed.

+45 76 110 110