Sales Partner

ADDvision bygger bro mellem ERP og SharePoint

Et standardsystem som WorkPoint kan bygge broen mellem økonomistyring og projektstyring eller sagsstyring på SharePoint platformen, mener ADD vision

Som Microsoft Partner inden for Dynamics NAV og C5 leverer ADDvision økonomistyringsløsninger til små og mellemstore virksomheder. Fremover lægger ADDvision i højere grad vægt på at bygge bro mellem ERP og SharePoint med standardløsninger. Det gør, at kunderne får en fleksibel og skalerbar løsning og komme i gang uden at investere stort i udvikling.

“Vi er et Microsoft Partner inden for Dynamics NAV og C5. Det er glimrende systemer til regnskab og økonomistyring. Men når vi møder virksomheder, som er projekt- og sagsorienterede, hvor det handler om at styre workflows og processer, kan en ERP-løsning ikke levere det, de har behov for. Her kan SharePoint være med til at binde det hele sammen, og netop her er WorkPoint en rigtig god out-of-the-box løsning, som passer rigtig godt ind,” siger CEO & partner i ADDvision Per Steen Jensen.

Standardløsning udnytter fordele i SharePoint

Tidligere var SharePoint noget, som kun var forbeholdt virksomheder, der ville investere millioner af kroner i udvikling. Det er ifølge ADDvision helt anderledes i dag, blandt andet fordi Office 365 nu kommer med SharePoint Online.

“Netop her er WorkPoint som standardløsning på SharePoint det stærkeste produkt på markedet til at komplementere regnskab og økonomi. WorkPoint er et samlet og færdigt produkt. Det er en skalerbar løsning, som udnytter fordelene i SharePoint, ” siger Per Steen Jensen.

Optimal sammenbinding af løsninger på Microsoft platformen

ADDvision kan med Dynamics NAV og WorkPoint på Microsoft-platformen binde alle fokusområder i virksomheden sammen, så regnskab, styring af projekter samt mail- og dokumenthåndtering kan håndteres i en integreret løsning.

“Vi ser en helt klar sammensmeltning af løsninger på Microsoft-platformen i øjeblikket. Det fælles interface bliver i fremtiden SharePoint, hvor man langt hen af vejen kan sammensætte og tilføje funktionalitet. Det skal være sådan, at alle i organisationen bliver understøttet med det rigtige værktøj frem for at proppe alle funktioner ind i et regnskabssystem. Eksempelvis skal byggerådgiveren understøttes i forhold til workflows, processer og dokumenthåndtering, mens sælgeren måske arbejder ud fra Outlook og har fokus på indkomne mails, dokumenter, kontakter, møder og kalender. Men begge parter har måske behov for at kunne trække informationer fra ERP-systemet,” siger Per Steen Jensen.

ADDvision er en stærk sparringspartner med speciale i økonomistyring til virksomheder med én til 250 brugere. Løsningerne spænder fra store ERP-systemer, hosting, online lagerstyringsløsninger (WMS) til it-drift og mindre opgaver. Alt sammen baseret på en grundig analyse, rådgivning og projektledelse og i tæt samarbejde med kunderne. ADDvision er en dansk virksomhed etableret i 2000 og har i dag kunder i hele Europa.

ADDvision
+45 44 53 03 33
info@addvision.dk
http://www.addvision.dk

Find ud af om WorkPoint 365 er noget for din virksomhed

Tilmeld dig et af vores webinarer og se hvordan WorkPoint 365 kan styrke videndelingen i din virksomhed.

+45 76 110 110