Vi er både stolte og spændte over at kunne melde ud, at WorkPoint vandt prisen for Årets Independent Software Vendor Partner ved Microsoft Partner Awards 2015 torsdag aften. Vi var nomineret for vores udvikling til Office 365, WorkPoint 365 og vandt på følgende grundlag: “WorkPoint modtager prisen som Årets ISV Partner i Danmark 2015, fordi de i det forløbne år har haft stor succes med at transformere deres forretning til en cloud model inkl. ny kanalstrategi og samarbejdspartnere. Her har WorkPoint udvist både teknologisk og forretningsmæssig nytænkning og villighed til at investere i fremtiden til gavn for kunderne. WorkPoint har ramt et behov i markedet, der skaber vækst i forretningen og tilfredse kunder“, siger Jasper Hedegaard Bojsen, Direktør – Developer Experience, Microsoft Danmark.